Hovedmenu
·Hjem
Velkommen
Brugernavn:

Kodeord:


Husk mig

[ ]
[ ]
[ ]
Linksamling
Dato og tid
 
Online
Gæster: 4, Medlemmer: 0 ...

flest nogensinde online: 83
(Medlemmer: 0, Gæster: 83) den 23 mar : 20:21

Medlemmer: 18
Nyeste medlem: username1212
<< Forrige indlæg | Næste indlæg >>   
Formål, regler og retningslinier

Ophavsmand Indlæg
Falck
tor 12 jul 2007, 20:51

Oprettet: tor 12 jul 2007, 19:16
Indlæg: 27
Formål:
At give rum for en seriøs og saglig debat om livets oprindelse og udvikling.
formålet er at debatdeltagerne gennem dialog kan blive klogere på livets oprindelse og udvikling ved at lære af hinandens synspunkter og argumenter.

Det formodes at de fleste debatdeltagere ikke vil være professionelle videnskabsmænd der forsker i de emner der hører under en sådan debat, hvorfor der da heller ikke stilles nogen krav om uddannelse eller beskæftigelse for at kunne deltage i dette debatforum.

Personer der ikke lever op til de gældende regler og retningslinier vil i første omgang modtage en advarsel. Ved gentagelsestilfælde vil vedkommende blive udelukket fra at kunne deltage i videre debat.

Vis respekt for din meddebatør
Der vil ikke blive tollereret personangreb, karaktérmord, nedgørende antydninger, latterliggørelser mht. meddebatørers person.

Når et nyt emne opstartes
Ved start af et emne skal dit synspunkt følges af en argumentation. Holdninger alene er yderst sjældent af større interesse for andre. Det forventes endvidere at man føler sig forpligtet til at følge kommentarer til torvs.
Et "emne" kan dog godt være et konkret spørgsmål man blot søger et kvalificeret svar på, og som der så efterfølgende er muligt at debatere videre i den tråd det blev stillet i.

Besvarelse af et emne
Hold dig til tråden. Hold dig til emnet. Argumenter for din evt. uenighed.
Reklamer for andre websider og debatfora vil ikke blive accepteret. Citater fra webartikler (med tilhørende links) vil dog blive accepteret såfremt disse har direkte og naturlig tilknytning til det emne der debateres.

Når der skrives, så husk dette:
Copy/paste (klippe/klistre) af lange tekser vil ikke blive accepteret (sørg for at overholde copyright-reglerne). Formuler din argumentation med dine egne ord.

Bring ikke engelske (eller tekster på andre sprog, bortset fra de skandinaviske) tekster med mindre det har høj relevans, og da kun i korte citater. Sørg for i størst mulig omfang at lave oversættelse til dansk. Manglende oversættelse vil kun blive accepteret som undtagelsen og ikke som reglen.

Hjælp med til at emnet ikke kører af sporet. Kig på emnets overskrift hver gang du skriver, og overvej om dit indlæg bør placeres i en ny selvstæding tråd.

Lav korte og sigende citater fra det du svarer på, og placer dit svar under det der svares på. Brug "citer"-funktionen.

Overvej: bidrager dit indlæg til konstruktivt at oplyse deltagerne med argumenter, eller har det kun negativ karakter og sigte. Kun det første giver en god debat.

Føler du dig stødt over noget en debatør har skrevet, så svar ikke derpå i vrede, men send en privat besked PB til vedkommende eller til redaktøren for forum'et. Denne fremgangsmåde er som regel den bedste til at få udredt knudser og til at få rettet misforståelser.

Kværulanter
Alle debatfora tiltrækker kværulanter. Dette kan ødelægge enhver god debat. Derfor: ignorer sådanne kværulanter. Det er jo ikke sjovt at være kværulant hvis man blot bliver overset.

Overtrædelser af de gældende regler og retningslinier vil medføre udelukkelse fra forum'et.



Med venlig hilsen
Andreas Falck
Webmaster og Forumadmin
Tilbage til toppen
Hjemmeside
Bestyrer: Falck

Gå til:     Tilbage til toppen

Syndiker denne tråd: rss 0.92 Syndiker this tråd: rss 2.0 Syndiker this tråd: RDF
Powered by e107 Forum System
Render time: 0.2043 second(s); 0.0527 of that for queries.